Stop med at lege ællinger, tak ??

Sophia var en helt utrolig personlighed, som næsten aldrig tænkte over hvad hun gjorde. Og det var heeelt tydeligt nu. Hun tog et par elegant skridt frem, og klappede den meget højere Hector på skulderen, med et kært smil. "Årh, det var nu ikke for at nedgøre dig, årh mægtige Hector." Hun kunne ikke lade være med at klukle af sig selv. Da hun havde talt færdigt, trådte hun tilbage, og lagde hovedet svagt på skrå, men betragtede ham stadig med sine mørkebrune katteøjne.

Han ville intet sige, medmindre Hector selv spurgte om noget. Han smilte lidt og så imellem dem, han ville selv lade dem afgøre det, det var jo deres sag og ikk hans. Han grinte lavt over deres skænderi, men ville stoppe dem hvis de kom i slåskamp, desværre havde han ikke sit sværd med som altid bragte ham lykke i kamp fordi det havde tilhørt hans far, de havde givet ham det som 10-årig for at se om han kunne kontrollere det hvilket han godt kunne lidt.

Hector så ned i jorden og så meget æreskrænket ud, men han havde jo ikke nogen far til at beskytte sig vis de kom i kamp, og så ville Artemis jo bare give hende, Artemis egen kræfter, Hector vidste hvad klokken havde slået vis han gjorde noget mod de andre halvguder, Hector gik lidt væk, og gik så hen til nærmeste træ og knyttede næven og hamrede den så hårdt han kunne ind i træet, heldigvis brækkede han ikke noget fik bare et par småskræmmer, Hector satte sig under træet og så surmulende ud, hun kunne bare sige en ting mere, afgjorde han med sig selv, bare fordi han var blå og hun var rød... "latterligt" mumlede Hector meget lavt.

Sophia satte sig helt tavst over for ham, og satte sig i lotusstilling, helt uden at pive eller noget. Det gjorde hun så tit, og hendes krop var så smidig, at hun ville have kunnet sno benene omkring hendes hals, helt uden ved brug af hender. Men hun gjorde det jo ikke. Det var der jo ikke den midste grund til. Hun trak bare på skuldrene, og så tilbage på Ters. Hun var helt sikker på hvem der ville vinde hvis de to kom på at slås. Måske fordi han var et dyr, og hun var en jæger? Men hendes bue lå oppe på bakken, så måske...

Terseus så på dem o ventede lidt for at se hvordan der ville udvikle sig. Der skete heldigvis intet imellem dem lige nu.. Han gik imod Soph og lagde armene om hende da hun kom hen til ham. Han smilte til hende og kyssede hendes hals og slikkede hende også en gang på halsen og kiggede hende så i øjnene "Soph, pas nu lidt på fordi han kan jo sagtens blive til et dyr og .. dine våben ligger sikkert hjemme i din hytte. Altså ja, jeg ville beskytte dig, men har ikk mit sværd med mig" sagde han og så på hende med et lidt bekymret udtryk.

Hector hørte udemærket deres snak og sagde højt "Jeg har dræbt nok folk i mit liv, jeg skal ikke dræbe flere vis det kan undgås... Jeg var en stor kriger i mine yngre år.. Jeg kæmpede under Menelaos, vis i ved hvem han er?".

Sophia kunne ikke lade være at grine, fordi Ters' kys kildede. "Hold så op," grinede hun, selvom hun faktisk gerne ville have ham til at fortsætte. Så rakte hun sin hånd frem, og smilede endnu et af de kærlige smil til Hector. "Jeg ved godt hvem Lao-fyren er." Hun kløede sig i nakken, og smilede fjoget. Han var kommet til templemt mens hun var ganske lille, og han havde faktisk givet hende en lille dukke ^^

"nånå så det kan du godt lide?" grinte han og kyssede hende igen på halsen. Han vendte sin opmærksomhed imod Hector "kender ham godt.." sagde han og så på dem begge. Han så på dem og ærgede sig over han aldrig havde mødt nogele af de kendte guder eller de kendte personer. Han så på dem og kom i tanke om at han faktisk kun havde hørt sin far snakke med ham en gang før.

Hector stirrede lidt ned i græsset og tænkte lidt på hvad han kunne lave.. Han var lidt sulten, så han overvejede at lave sig til en slange og spise nogen andre dyr, men de ville jo nok bare syntes det var sjovt at sparke til ham så, så han ville tænke mere over om han gad det.

Sophia nev ham kærligt i siden, og så stadig på Hector. Han så ikke ud til at have det så godt med at de var så tæt på ham... Der var i hvert fald et eller andet galt. "Vi kan godt gå, hvis du ikke vil have os her Hector." sagde hun bare, og trak på skuldrene. Hun havde jo ikke tænkt sig at side her, bare for at mobbe ham...

Terseus drejede til siden og grinte fordi hun nev ham i den ene side. Han fik lidt medlidenhed med Hector. Han følte med ham egentlig, ingen fra hans eget hold var der for at kunne holde ham med selskab. Han kyssede Soph på halsen engang mere og gav hende et sugemærke dennegang. Han så drillende på Soph og kyssede hende på næsen. Han kildede hende lidt i siden.

"Nej... Det gør ikke noget.. Jeg ejer ikke stranden.. Jeg ejer ikke noget, ikke engang ære og stolthedsfølelser." smilede Hector til Sophia og Terseus, i noget der lignede et halvt sekund, men så så, hurtigt ned i jorden igen, han kunne ikke lade være med at tænke på sin far lige nu, Pan, han havde tænkt på ham hele tiden, siden han var startet her, for alle andre havde jo deres gudeforældre, og kunne komme i kontakt med dem, undtagen lige præcis ham selv, han følte en lille vrede blusse op i sig, men viste det ikke.

Sophia smilede opmuntrene til ham, men med en knude i halsen. Det var hendes skyld at han var så trist nu. Hun strøg ham blidt over hans arm, og lod så armen falde ned igen. "Nå, men undskyld igen." Så rejste hun sig og vendte ryggen til ham, og begyndte så at gå op mod bakken igen, hvor hendes bue lå. Hun kunne jo ikke have at nogle tog den vel?

Terseus så på dem og tænkte over om han skulle hente sit sværd, det bragte ham altid lykke så han teleporterede sig til sin hytte, men kunne ikke finde det så han var væk i noget tid før han kom igen med et sværdbælte om sig med sit sværd i sværdskeden. Man kunne mærke at det sværd havde været Herakles da han havde fået overført noget af sin kraft til sværdet så hver gang han havde det i sin hånd kunne han mærke sin fader omkring sig og det var nokj også derfor at det sværd bragte ham lykke når han kæmpede med det.

Hector så på dem at de hentede deres våben, han vidste ikke helt om han regnede med de ville angribe ham, men hans instinkter nærmest skreg 'AANGRIIIIB', men Hector fik beroliget sig selv, med at vis de angreb ham kunne han jo altid stikke af fra dem... Troede han da nok.

Sophia så på Ters med et løftet øjenbryn, og kyssede ham på på kinden - lige der hvor hun kunne nå. Så så hun ned i jorden, bøjede sine knæ, og satte af i et helt utroligt spring. Hun landede yndefuldt i en lille sandsky, oppe på bakken, og tog så sin bue over skulderen. Så kastede hun et blik tilbage på drengene. Hvor langt havde hun sprunget?? Et par meter? Fem måske?

Terseus teleporterede sig op til Soph og smilte "Soph, har du nogensinde set min far's sværd?" spurgte han spørgende og kyssede hende på panden og smilte til hende. Han trak sit sværd og lod en finger glide over klingen og kunne mærke sin far i sig igen, det gjorde ham altid glad at mærke sin far i sig, det gjorde at han på en måde stadig var i kontakt med ham selvom han ikke kunne se ham.

Hector følte sig lidt truet og sneg sig hen til en af sandbankerne og begyndte at grave, efter et par sekunder kom et skindene, pænt tohåndssværd til syne, skæftet var af sølv, og bladet af det hårdeste stål, og smedet ind i bladet, var der nogen guldtråde som dannede pæne mønstre.

Sophias ansigt fortrak sig i forargelse. Troede han virkelig at hun ville angribe ham?! Virkelig?! Det var ligefør hun blev så rasende at hun ville gøre det. Smage hans blod... Hun klemte hårdt om Ters' hånd, og så på sværdet som reflekterede lyset. "Nej, men det er ganske smukt." Hun sagde selvfølgelig ikke at hun ikke selv var så vild med sværd. Selv havde hun et ethåndssværd. Et lille et.

Terseus så på hende og kyssede hende på kragebenet. Han så på Soph og kunne ikke få hende ud af sine tanker ligemeget hvad og han ville heller ikke ha' hende ud af sine tanker fordi hun fyldte hans hjerte med alt den kærlighed der kunne være i det. Selvom de havdde mødt hinanden for første gang for nogle timer siden så havde det været kærlighed ved første blik.

Hector faldt mere til ro da Terseus begynte at kysse på Sophia, i dyreverdenen, betød det oftest der ingen fare var på færde, vis dyrene var overkærlige eller parrede sig med hinanden, sagde Hectors instinkter til ham, og han puttede sværdet i hans skulderrem over ryggen.

// Parrede?! OMG, du må aldrig sige det ord igen XD

Sophia smilede svagt over den kærlighed han udviste, og hun rodede op i hans hår. Hun kastede et blik tilbage på Hector, men smilede blot. Hun kyssede ham på halsen, og op på hagen. "Helt ærligt, giv mig lige et par sekunder," grinede hun, og strøg hånden igennem sit hår. En bølge af vellyst... bølgede igennem hende.

//HAHAHAHA!! XD jamen hvis han vil ha' at der ingen fare er kan vi da sagtens parre? xD//

Han smilte og så på hende imens de bare stod og kyssede på hinanden der var bare .. perfekt! Han grinte lidt over det hun sagde "hvorfor? hvad skal du da nå?" drillede han og så på hende. Terseus så på Sophia og havde faktisk lyst til bare at tage hende med til sin hytte og bare hygge sig med hende der.

Nogen af de blå halvguder kom hen til Hector og begyndte at tirre ham og kalde ham ting mens de stod i en halvcirkel om ham, Heck satte sig bare ned og besluttede sig for at give dem ret i hvad de sagde "Ja, jeg er en skøgeunge.. Ligesom jer" Indrømmede Heck til dem, og det kunne tydeligvis ses i deres ansigter de blev gale, for de blev først helt hvide og så helt røde i ansigterne og knyttede deres næver.

Sophia gispede endnu en gang forarget, over Hectors egne holdkamerater. Hendes bevægelse var så hurtig at ingen halvgud så den. Lige pludselig sad der bare en pil i træet, et par få centimeter fra en af de blå. Hendes hvæs var også helt tydeligt selvom hun var et stykke væk.