Stop med at lege ællinger, tak ??

Tid: Formiddag.
Vejr: Skyfrit, varmt.
Omgivelser: Et par fra det blå hold, nede i vandet.
Sted: Oppe ved stranden, oppe på nogle klipper.
___

Sophia sad langt oppe, med et perfekt udsyn ud over stranden. Det var en utrolig smuk strand, men uheldigvis var der noget som ødelagde hendes udsigt. Nogle små rollinger fra det blå hold. Men når hun tænkte over det, var de sikkert lige så gamle som hende. De opførte sig bare som små rollinger, derfor navnet. Hun så ned på dem, og den ældste af dem så op på hende. Han blev mødt af et par lyseblå, iskolde øjne som havde et helt klart udtryk. Det var et dræber-blik, og han forstod det heldigvis. Da hun igen åbnede sine øjne - efter et kvarter, omkring - var hun igen alene. Hun sukkede og lænede sig forover, og strøg noget af det sorte, vildtre hår om bag øret.

Terseus teleportede sig ned til stranden og lignede en der sad på knæene, men fik rejst sig op. Hans mørke hår var kort og sat op i strithår og skinnede lidt i solen, hans blå øjne glitrede i sollyset og fik ham helt til at ligne en gud istedet for en halvgud! Han havde ikke mere på en et par sorte badebukser på og et rødt bånd om armen der viste folk at han var på det røde hold. Pågrund af hans muskuløse krop skulle man ikke tro han kun var 15, men jo, den var god nok for han var kun 15 år gammel. Han gik hen til en badebro og hoppede i vandet. Da han kom op til overfladen af vandet kunne man se en halskæde der lyste blåt som han øjenfarve, det havde altid været hans lykkesten og havde derfor aldrig taget den af før og ville heller aldrig gøre det. Han havde ikke lagt mærke til pigen der havde sidfdet længere oppe.

Sophia lavede et svagt smølfespark til sin højre rav-ørering, så man kunne høre et svagt kling. Hun åbnede igen øjnene, og så igen ned over stranden. Hvad hun ikke lige været alene?! Hun rejste sig i en glidene, flydene, smuk bevægelse, og satte af. Hun landede yndefuldt, som en kat, på sandet tæt på ham. Det var lødløst, og havde været en af de smukkeste bevægelser, man nogle sinde ville have set. Næsten så smukt som en rigtig guds bevægelser. Hun var jæger, hun var skabt til sådan nogle spring. Så så hun på ham, med sine mørke, brune øjne, og lagde hovedet lidt på skrå.

Han havde vendt sig imod stranden og nikkede til hende før han forsvandt. Han havde teleportede sig over til sit håndklæde og teleporterede sig så over til hende hvor han var igang med at tørre sit mørke hår. Han var faktisk ret høj i forhold til sin alder, han var 1,85 og så hende i øjnene og halskæden lyste nu lidt gult og rødt fordi solens varme fik den til at ændre farve. Han så på hende og hans røde bånd havde slet ikke bevæget sig fra hans arm, han smilte lumsk til hende og kiggede hende bare i øjnene uden at sige noget til hende, han ville lade hende føre det første ord.

"Nå... Rød var?" Hun kastede med hovedet mod hans arm. Det ærgede hende lidt. Han var faktisk en ret sej fyr. Gammel af sin alder, og seje evner. Teleportering. Han var vist Hel... et eller andets søn. De andre guder ragede hende ikke en skid. Eller... det gjorde de jo faktisk... Nu skulle de jo muligvis være rivaler? Men det var bedre end det blå, for så var det jo helt sikkert at de skulle duelere ^^. Så smilede hun bare til ham, sådan et stort, åbent, blændene smil. "Undskyld mine manere. Sophía." præsenterede hun sig kort, men rakte dog ikke sin hånd frem.

"Heh, ja" smilte han lidft og fik tørt håret, men lod vandet hvile på sin krop. Han så på hende "Terseus, søn af Herakles jeg er 15 år" smilte han nu venligt uden at række hånden frem" og du er?" spurgte han. Han så på hende, hun så faktisk meget godt ud, især at hun havde rødt hår, hun så utrolig godt ud selvom hun så lidt ældre ud end han var, men det var sikkert ikke mange år, 2-3 år kun sikkert. Terseus tænkte lidt, han havde egentlig ikk helt arvet noget fra sin far udover udseendet og musklerne, superstyrken havde han i hvertfald ikke arvet, men han anede ikk hvor hans teleporteringsevner kom fra.

Hun sendte ham et anderkendene nik, og nejede dybt for ham - en jægers gestus. Jægere gik enlig ikke så meget op i det, de var jo tit alene med deres bytte. Men ikke hende, hun jagede aldrig noget for at dræbe, men så det blot som en utrolig sjov fritidsinteresse. "Nå, hvis det skal være så fornemt?" grinede hun, og smilede skævt til ham. Han var faktisk en utrolig smuk, ung mand. "Sophía Fengári - Datter af Artemis - 17 år." Så skiftede glimtet i hendes øjne til et mere drillende et, så er du sørme en ung mand var, bætte knigt?" Hun prikkede ham kærligt på næsen, og lod armen sænkes igen. Alligevel var han jo trods alt ret højere end hendes såå.. Hun var heller ikke over genemsnittet, når det handlede om højde. Hun elskede den form hun havde. Slank, lille, men alligevel med kvindelige former.

"Hmm sikke et smukt navn, som dit kønne ansigt" sagde han og så på hende med et charmerende smil. Terseus grinte og teleporterede sig om bag ved hende hvad med dig selv? Hvis vi var mod hinanden ville du ikke kunne fange mig" grinte han og gav hende et lille drillende klap på røven og teleporterede sig så foran hende igen. Han grinte drillende og havde et glimt i øjet og blinkede til hende. Han kunne faktisk ikke få øjnene fra hende fordi hun var så smuk, han vidste at det var fordi hun var en halv gud og det vidste han jo godt.

Hun kluklo af ham, og rakte så tunge som en lille uartig pige. "Helt ærligt, kender du ikke nogle ordsprog? Køn pige har kønt navn." Hun grinede igen, og startede på et svar: "Jeg kan fange alle undtagen folk med sådan nogle teleporte..." Hun afbrød sig selv, og udstødte et lille overasket grin og hans klap. Hun var lynhurtig til at vende sig med front mod ham, og kastede sig forover mod ham. Hun var meget hurtigere end et menneske, og også hurtigere end en halvgud, uden hurtigheds-evner. Men hvis det bare var en hurtig tanke som skule teleportere ham, kunne han godt nå at flytte sig.

Terseus grinte lidt og så på hende "jojo det kender jeg skam!" grinte han. Han så på hende og var meget forundret over det hun sagde "nånånå så mig vil du nok aldrig kunne fange?" grinte han højlydt. Han fik et lille chok da hun kastede sig over ham og han smilte charmerende til hende "nånå, frække smukke pige! Går du ogs efter et kys?# spurgte han smilende og blinkede med øjet. Han fik hende lagt ned ved siden af sig og satte sine hænder ved siden af hendes hovede og så hende i øjnene med et charmerende smil og blinkede igen med de blå øjne igen.

Hun blev en anelse chokeret af at hun faktisk var blevet ligget ned, men så grinede hun bare, og vred sig blidt i hans greb. "Neij, jeg blev fanget af den store stygge bussemand," grinede hun. Da hun hørte hans næste ord, løftede hun sit ene øjenbryn, og knækkede sammen i et latteranfald. Hun tørrede sine øjne, og hulkede af grin. "Årh ja, ingen kan modstå tumle-tøsen her, vel frække." grinede hun, og prikkede ham på næsen. Hun følte sig tryg i hans arme, og havde faktisk ikke noget imod at være her?

"Bøøøh og bussemanden vil tage dig med hjem og koge dig i sin store gryde!" grinte han og lavede sjov med hende som hun sikkert godt vidste. Han løftede selv øjen brynet og lænede hovedet imod hende og skulle til at kysse hende, men trak hovedet tilbage igen "nej det er der ikke smukke" grinte han og så på hende. Han følte der vvar noget imellem dem .. At der var, kemi. Han havde det godt her, han hyggede sig og var ligeglad med om andre halvguder kom og måske ville lave grin med dem, han ville være skide ligeglad med det.

Hendes fjogede smil stivnede et øjeblik. Det sukkede helt forfærdeligt i hendes bryst. Så smilede hun et kærligt smil til ham, og strøg ham over armen. Hun kendte godt ordet, og havde oplevet det før... Men aldrig så kraftigt, og på den her måde. Det var vist... Kemi. En tiltrækning, mellem to personer. Hun så hen af sandet, bare for ikke at stirre for meget på hans ansigt.

Hans grin stoppede og hans hovede nærmede nu hendes igen, langsomt og beslutsomt. Hans hjerte bankede og han kunne mærke hendes hånd mod sin arm. Han vendte hendes ansigt mod hans og lod deres læber mødes i et blidt kys imens han så hende i øjnene. Han lagde armene om hende, men holdte sig også lidt oppe så han ikke maste hende, han havde aldrig troet at sådan noget ville ske for ham, han havde aldrig været accepteret af andre i lejren desværre.

En svag rynke bredte sig over hendes pande, men hun forstod ham godt. Det havde bare været et spørgsmål om tid. Hun ville ikke være uhøflig, men var slet ikke sikker på at hun var en god kysser, så hun lagde bare sin pande op mod hans, og så ham ind i de utrolig smukke, havblå øjne. Han var virkelig også smuk, og lignede alt andet end et barn, trods hans alder. Hun smilede svagt, og hendes læber dirrede lidt efter kysset.

Terseus var helt paf efter kysset, han havde aldrig troet at det skulle ske. Han så hende bare i øjnene efter kysset og rejste hende så op så de begge sad i sandet. Han kunne intet sige fordi han var helt paf over hun havde kysset med ham. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, han sad bare og kiggede hende i de åh så dejlige øjne som man bare kunne stirre i hele døgnet uden at blive træt af det. Han sagde nu endelig noget "du .. du er så skøn" og han havde straks fortrudt at han havde sagt det, det var det mest nedern at sige til at pige!

Hun slog en himmelsk kluklatter op, da hun hørte hvad han sagde. Det var ikke lige hver dag man sagde det til hende, og i hvert fald ikke med den mening. "Tak i lige måde," hviskede hun bare i hans øre, og hvilede så sin kind mod hans skulder. Han var så varm og blød, og ... hun kunne side der i mange timer. Måske forevigt.

Terseus var kommet til sig selv og nød at hun faktisk var så tæt på ham. Han var faktisk overrasket, de havde lige mødt hinanden og sad nu sådan og havde kysset, mske havde hanret, måske var der kemi imellem dem. Han havde aldrig troet at det ville ha' gået så stærkt med at der var kemi imellem dem. Han holdte om hende og nussede hende på ryggen.

Hun flettede helt automatisk sine fingre ind i hans anden hånd, og fugtede læberne. Hun kunne næsten mærke hvordan de direde. Hun lukkede øjnene, da hun kunne høre nok fra det blå hold fnise af dem. Så vendte hun hovedet om, og sendte dem et dræberblik, og blottede sine tænder. De var faktisk lidt spidsere end almindelige menneskers. Eller halvmennesers. Pigerne tog benene på nakken, og Sophia vendte hovedet tilbage mod ham igen.

Han lagde mærke til fletningen og nød bare at sidde her med hende. Han grinte lidt af dem fra det blå hold og kiggede frækt på Soph "nånå missen har kløer OG tænder?" grinte han og kyssede hende på kinden. Han så hende i øjnene og lagde sig ned med hende oven på sig, han følte at hun var så let som en fjer. Det var som om hun intet vejede, eller ogs var han bare vant til at han løftede tunge vægte og sådan. Han smilte og kiggede hende i øjnene som om han var i trance.

Hector kom forklædt som en delfin svømmende gennem vandet op mod stranden, han svømmede så hurtigt at det kunne ligne at han faktisk stod stille og bare pløjede gennem vandet, da han var tæt på stranden lavede han et flere meter højt hop og landte inde på stranden, men lige før han landede, ændrede han sin kropsform tilbage, til den normale Hector, han landte lige akkurat på fødderne, og smilede, det her havde han ville prøve længe og nu havde han prøvet det.. Og endda på en rigtig strand, han kiggede på de forelskede halvguder og smilede til dem og vinkede til dem med en hånd, han ville ikke gå hen til dem, de ville jo bare grine af ham, vis de hørte han var Pans søn, for Pan var jo død... Og desuden ville han bar afbryde dem tænkte han.

Hector kom forklædt som en delfin svømmende gennem vandet op mod stranden, han svømmede så hurtigt at det kunne ligne at han faktisk stod stille og bare pløjede gennem vandet, da han var tæt på stranden lavede han et flere meter højt hop og landte inde på stranden, men lige før han landede, ændrede han sin kropsform tilbage, til den normale Hector, han landte lige akkurat på fødderne, og smilede, det her havde han ville prøve længe og nu havde han prøvet det.. Og endda på en rigtig strand, han kiggede på de forelskede halvguder og smilede til dem og vinkede til dem med en hånd, han ville ikke gå hen til dem, de ville jo bare grine af ham, vis de hørte han var Pans søn, for Pan var jo død... Og desuden ville han bar afbryde dem tænkte han.

Det gippede svagt i Sophia da der kom nogle op på stranden. Hun trak sig smidigt ud af Terseus' greb, og hendes ansigt var næsten lige så rødt som hendes hår. Hun syntes det var en smule pinligt, at der pludselig kom så mange, imens hende og Ters kissemissede. Så lagde hun hovedet på skrå, og betragtede den nyankomne med hendes mørke katteøjne. Hun var ikke et sekund i tvivl om hvem det var. Han var på blå hold - hun kunne se det på hans bånd - og han kunne forvandle sig til dyr. "Vær hilset, Pan junor." sagde hun drilagtigt og bukkede.

Terseus havde hørt den nyankomne og rejste sig op, han havde stadig kun badebukser på så hans overkrop var staidg bloottet. Han teleporterede sig over til sin hytte for at hente en T-shirt og kom så hurtigt tilbage. Han kunne lejren ud og ind for han havde faktisk boet der hele sit liv. Han var kommet dertil som 2 årig af sin menneskemor som ingen havde set da hun vark ommet om natten og havde lagt ham ud for indgangen som hun jo self. ikk kunne komme ind af fordi hun kun var en dødelig. Terseus var kommet igen med en hvid T-shirt på og så på ham igen, så det var Pan's søn. Han havde hørt noget om ham og hans evner og nu havde han set dem med sine egne øjne og han var faktisk overrasket over den evne.

Hector stirrede strengt på Sophia og sagde uforstående "Vis din gudeforælder var død ville jeg ikke drille dig med det, hvad er din grund til at nedgøre mig?", Hector kiggede ned i jorden, hans AHDH var, at han havde svært ved at lade være med at sige andet end sandheden, det var dumt nogengange, men folk vidste altid hvad han mente, Hector lignede en der kunne begynde at græde når som helst, bare pga. den bemærkning, selvom alle andre syntes Pan bare var en liderlig ting, elskede Hector hans far som de fleste andre sønner elskede og ærede deres fædre, selvom Hector aldrig havde set eller kommunikeret med sin far.