Et nyt hjem?

Sophia kunne ikke lade være med at grine af Elina, men det var en venlig latter. Hvis hun havde fundet ud af det på den her måde, så ville hun også have opført sig sådan. Men sådan havde det bare slet ikke været, hvilket var... lidt svært for hende, og blot havde givet hende problemer. "Mit umildbare gæt, er Athene. Hun havde den her ugle," hun lavede nogle bevægelser på sin højre skulder. "og... nej, hun har den vist stadig." Hun kunne ikke lade være med at smile.

Elina måbede og strålede på én gang. "Athene?!" udbrød hun og så sig stortsmilende omkring. Hun så på Sophia og smilede stort. Hun havde vildt lyst til og gi' hende et stort kram. Elina kunne ikke stå for fristelsen: hun omfavnede Sophia og smilede stort. Hun trak sig så tilbage. "Undskyld.." brummede hun, men kunne ikke lade være med og smile. Elina havde godt hørt, at Athene bar en ugle. Hvor var hun dog dum! Tænk, hun ikke selv havde regnet dén ud. Men Elina var nu glad for, at Sophia havde hjulpet hende.

Sophia storsmilede, og gav hende et kram tilbage. Hun kunne ikke lade være med at smile af hende. Hun havde det helt vildt godt efter at have hjulpet hende, selvom hun jo faktisk ikke havde gjort så meget. "Jaah, Athene er faktisk en ret cool gudinde, med alt det krig og al den intiligens.." Hun rodede sig i håret, og mente det på trods af at hun aldrig ville have ændret sin egen mor.

Elina strålede og smilede over hele ansigtet. Hvor var hun dog glad! Hun vidste endelig hvem hendes mor var! "Jeg har godt læst om hende.." smilede hun og lagde hovedet let på skrå. Elina drejede omkring sig selv og slog ud med armene. "Min mor.. er Athene.." lo hun glad.

Sophia tog fat i Elinas hånd, og løftede sit ene øjenbryn. "Men det er der ingen grund til at gå amok over det, da du burde have vist det hele dit liv." Hun begyndte at trække hende hen imod lejeren. "kom, nu skal du møde de andre."

Elina smilede og strålede. Hun fulgte bare efter Sophia, uden rigtig og tænke på noget. Hun fortstod stadig ingentíng af noget som helst.. Hun fulgte bare efter, som sagt.

Sophia vendte hovedet, i en elegant bevægelse, for at tjekke Elina. "Nååårh, hvor syntes du nu vi skal gå hen?? Øhm, vi burde vist også finde et hold til dig, ja, det burde vi vist.." mumlede hun for sig selv.

ELina så bare på hende. "Et hold?" spurgte hun undrende og glippede med øjnene. Et hold? Elina trak let på skulderne. "Ja okay.." sagde hun og smilede høfligt..

"Det røde hold er for de kampglade og -gale for den sags skyld, og det blå er for de mere tænkende, hvis du ved hvad jeg mener. Og selvfølgelig er jeg på det røde hold." grinede hun.

"Nårh.. jamen, hvilket skal jeg på?" spurgte hun og så på Sophia med et lille, skævt smil. Hun fattede stadig intet af alt det, men ville alligevel gerne forstå det og klart, vide mere.

Sophia lagde hovedet på skrå, og løftede det ene øjenbryn. Hun lavede hende 'helt ærligt, det kan du da ikke spørge om!'-udtryk, som om Elina var et lille barn. "Det skal du da selv finde ud af," grinede hun.

Elina smilede kort og så sig omkring. Hun så på Sophia igen. ”Seriøst? Hvordan dog?” spurgte hun og slog armene omkring sig selv, mens hun bare betragtede hende med et hjælpeløst blik.