FORBISTREDE JERN!!

Angie lyttede nysgerrigt til hans historie, og satte sig samtidig langsomt ned på ambolten igen, inden hun trak benene ind til kroppen. "Ahaa" mumlede hun langsomt og nikkede lidt engang imellem, for at vise at hun rent faktisk hørte efter. "Går du så også rundt og forfører kvinder?" spurgte hun i et halvt nervøst tonefald, da hun virkelig ikke havde lyst til at blive forført af nogen.

"Ja selfølelig." sagde Hector sarkastisk, fordomme, fordomme og fordomme, fandtes der ikke andet på denne skole, Hector rullede med øjnene, selfølelig, skulle folk tro han var helt ligesom sin far, bare fordi hans far havde kunne score alle de damer han ville, det behøvedes jo ikke at betyde at Hector havde evnen til det, Hector lagde armene over kors, og kiggede stille ned i jorden igen.

Lettere undrende rynkede Angie på næsen, over hans sarkastiske tonefald, og fnøs let. "Ja undskyld jeg spurgte" mumlede hun så, og lod blikket glide rundt i smedjen, mest for at undgå at kigge på ham. Måske ville han jo også bare blive sur over det. "men uden spørgsmål får man altså ik noget at vide her i livet" tilføjede hun så hurtigt og kløede sig kort i håret.

"Tror du jeg havde svaret dig ærligt vis jeg rendte rundt og scorede damer konstant?" spurgte Hector med et hævet øjenbryn.. Selfølelig ville han ikke gøre det, var hun dum eller hvad? tænkte han og havde lyst til at sige det højt, men det havde han selv for mange manerer til at gøre uprovokeret.. Eller helt uprovokeret ville det jo så ikke have været, kun delvist.

Angie vendte øjeblikkeligt sit blik tilbage på ham og kneb let øjnene sammen. Med en rolig og elegant bevægelse rejste hun sig fra am bolten og gik hen til ham. "hvis du tror det vil være muligt for dig, at lyve overfor mig. så tager du grueligt fejl min ven!" svarede hun så, i et hårdt toneflad, slog et let slag med det rødbrune hår, og satte kursen hen mod døren. Hun nægtede at blive her og blive gjort til grin, af en dreng, der åbenbart var alt for nærtagende.

Hector lavede sig om til en mus meget hurtigt og pilede ind mellem benene på hende og ud forandt hende, før hun nåede ud af døren og gjordede sig til sin normale Hectoro form igen, så hun gik lige ind i Hector, som ikke rykkede sig ud af stedet "Åh jo, jeg ville uden problemer kunne lyve for dig" smilede Hector og kendte ikke hendes evne, men han vidste han var den stærkeste "Nu ikke være så sur vel?" Hector gjorde alt for ikke at provokere hende.

Sophia så ned på sine fødder, og begyndte at dingle lidt med det. Hendes øjne var fæstet til gulvet, og med god grund. Hun smilede stort, og måske lidt for ... tja, det var et smil hun grinede lidt for stort på. Deres liderligheds-snak gjorde hende lidt ... hun kunne bare ikke lade være med at grine. Hector havde dog ikke prøvet at score hende endnu.. Ikke noget hun havde lagt mærket til..

// Min skærm spatter lige...

Angie mumlede nogle uforskammede eder om selvglade mænd, og bemærkede ikke musen, der kom pilende, før hun rent faktisk stødte direkte ind i hans brystkasse. Endnu engang kneb hun let øjnene sammen og skulede op på ham. "Hvis du mener det, så lad det komme an på en prøve" svarede hun kort for hovedet. Der skulle virkelig meget til at gøre hende sur, men han havde sgu klaret det glimrende. "Du har ikke givet mig nogen anden grund end at skulle være sur på dig" forklarede hun så og kiggede lidt til begge sider, for at finde ud af om hun kunne klemme sig forbi ham.

"Fortæl mig hvordan jeg har gjordt dig sur, så jeg kan gøre noget ved det, for min skyld skal vi ikke skilles som fjender, men som venner men vil du gå kan du bare gå" sagde Hector og gjorde plads til hun kunne gå gennem døren, hun skulle jo ikke tvinges til at blive.

Angie fnøs endnu engang. "nåh ja undskyld hr. jeg tager alting personligt" mumlede hun og lagde armene over kors, inden hun trådte et skridt tilbage, for ikke at stå heeelt så tæt på. "Lidt venlighed er sgu en sjælden ting.. For jeg har ikke følt mig særlig velkommen siden du åbnde munden". Hun var godt klar over, det var en smule grovt sagt, men han havde virkelig såret hende. der havde da ikke været nogen grund til at, tale til hende, som om hun var et barn på to år.

"nå nå da da, men hvem var det der startede med at gå ind i mig uden så meget som at sige undskyld om man må spørge?" spurgte Hector lidt og gjorde lidt mere plads i døren til vis hun ville gå.

Mel åbnede munden, for at sende et beskidt svar tilbage, men kom så i tanke om, at han havde hentydet til da hun var ankommet, og ikke anden gang hun var vadet ind i ham. Kort bed hun sig i underlæben, og kiggede til siden. "Undskyld for at jeg gik ind i dig" mumlede hun så lavmælt. Ja faktisk så lavt at det kun lige kunne høres. Det lå nemlig ikke til hendes nemme side, at sige undskyld til andre.

Hector rakte hånden frem og sagde "Undskyld jeg krænkede din ære.", Hector smilede til hende men så ned i jorden, han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, for han sagde nemlig heller aldrig undskyld, han plejede bare at være den der blev hånet og så var den ikke længere, men det var han jo også ligeglad med.

Angie skulede lettere mistroisk til hans hånd i et kort stykke tid inden hun tøvende tog imod den, gav den et forsigtigt klem, og trak hurtigt hånden til sig igen. Hun var stadig ikke helt sikker på om han forførte kvinder eller ej. "Det er okay" svarede hun så, og fremtvang et let smil på læben, selvom det dog ikke nåede de blågrønne øjne helt. Det skete nu også meget sjældent at de gjorde det.

"Du skal ikke være bange for jeg prøver at forføre dig, jeg skal nok lade være" sagde Hector og smilede til Angelie.