FORBISTREDE JERN!!

angelie viftede afværgende med hånden. "detaljer detaljer" svarede hun bare, da hun jo stadig var et menneske. Det var jo ikke ligefrem fordi hun manglede halvdelen af kroppen eller sådan noget. Hun kiggede dog hurtigt på sværdet, og fløjtede dæmpet ved synet. Det var meget flot syntes hun. Ja meget pænere end det hun havde fundet. angelies sværd var meget enkelt, med et læderskæfte, og en blank klinge. Udefra lignede det noget der ingen værdi havde, men for hende var det jo hendes udvalgte sværd. et lusket glimt kunne ses i hendes øjne, og i næste sekund trak hun sit sværd. "An garde" sagde hun glad og stillede sig i angriberposition.

"An garde," gentog hun grinene, og rettede sit sværd mod Angelie. Hendes sværd var kortere, men Sophia var nok smidigere, og hurtigere. Det var en jægers evne. Og så et lynhurtigt angreb. Men hun ville ikke angribe Angelie, hun ville ikke engang prøve. Det skete tit at hun kom til at skade de personer hun duelerede imod, og det ville hun overhovedt ikke nu.

Angelie havde faktisk ret svært ved at tage hele den her situation seriøst, og brød ud i en munter latter, da Sophia også stillede sig an. Hun var ikke interesseret i at slås med sværd, inde i smedjen, og da slet ikke med Den fødte jæger, der nærmest var vokset op med sværdet i hånden. "Well.. hvilket hold er du egentlig på?" spurgte hun nysgerrigt, og stak sværdet tilbage i skeden igen.

Da Sophia havde stukket sværdet tilbage i skeden som passede til, løftede hun sin højre arm. Det røde bånd som var bundet fast om hendes håndled, sagde det hele. "Din rival," sagde hun, med et udtryktløst smil. Hun var en betragter, og havde for længst opdaget Angelies blå bånd. Det gjorde hende virkelig trist at hun skulle være imod denne pige... som virkelig var venlig imod hende.

Angelie skar forbavset ansigt ved synet af det røde bånd, og skød let underlæben frem. "irh.. Jeg vil da ikke kæmpe mod dig" mumlede hun skuffet, og viftede lidt med det blå bånd, der hang omkring hendes venstre håndled. Men sådan var verden indrettet. Man kunne ikke alle være på samme side. "Men vi kan jo stadig godt snakke sammen alligevel" påpegede hun dog hurtigt og smilede let. "Rødt hold.. Hidsigt temperemant?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå.

Sophia sendte hende et drillende smil, og sagde med hendes aller mest alvorlige, og uhyggelige stemme: "og for de blodtørstige." Hun slog en kluklatter op, og strøg en hånd igennem håret. Hun kunne faktisk godt lide blod, men... det var en af de ting som gjorde at hun næsten aldrig skar hul på nogle, men hvis hun gjorde, så fik de altid mere end end skramme, bare for at hun kunne se noget mere blod... Det gøs i hende, og hun slog tanken fra sig.

Angelie rynkede let på næsen, og himlede så kort med øjnene. "jaja" mumlede hun, da hun var sikker på at den kommentar var ment som en joke. "Jeg holder mig til de tænkende rækker" tilføjede hun så stolt, og sparkede til det nærmeste sværd, som Sophia havde smidt på jorden, i sin søgen efter sit eget. "Hvad laver man så her på stedet?" spurgte hun undrende, da det egentlig virkede som om der ikke var noget man kunne foretage sig lige for tiden.

Sophia smilede svagt af hende, og trak op skuldrene. Hun virkede også lidt som sådan en. En som tænkte før hun gjorde tingene. "Tja, her... Jeg øver vel bare?" Når hun snakkede om at 'øve' så gik hun i skoven. Hun var så tæt på at fange den lille ulveunge... Hun kneb uvildkårligt sine fingre sammen, og smilede svagt.

Angie rodede ivrigt rundt i sit hår, mens hun sukkede tilfreds, inden hun slog sig ned på en af de store ambolte der stod i smedjen. "Øver.. Kan man virkleig ikke lave andet her, end at lege med våben?" udbrød hun overrasket, og klemte kort hænderne sammen. angie, ville helt klart blive alt for rastløs og irriteret hvis der ikke kom nogle mere underholdende udfordringer på banen.

"Tja, jeg fjoller ret meget rundt i skoven," foreslog hun, og trak på skuldrene. Sophia satte sig på en af de andre, et stykke væk fra den som Angiie sad på. Selvom hun var fra det blå, og Soph fra det røde, så kunne de vel godt have nogle gode stunder alligevel.

Angie nikkede lidt og smilede så. "Og man kan vel også bade.." foreslog hun så muntert, og blev automatisk i et langt bedre humør. Angie, var simepelthen født som en vandhund og hun elskede det.

"Uha, vand." grinede hun og løftede det ene øjenbryn. Personligt var hun ikke særlig vild med vand. Hun var ligesom en kat, hun... foretrak land.

Mel nikkede ivrigt. "ja.. at svømmeer bare" hun lod svaret hænge lidt i luften mellem dem, for at gøre det mere dramatisk. "..Himmelsk" sluttede hun så til sidt og fniste lidt.

Sophia fniste af hendes mærkelig udbrud. Der var ikke nogle tvivl om at hun elskede at svømme. Sådan ville Soph tale om at klatre. Det var det bedste hun viste.

// Bliver nød til at smutte T_T Ses ^^

Hector stod i døren og havde fulgt deres lange samtale, Hector så på 2håndssværdene, og ledte lidt og pludsligt kom et højt "AV FOR SATAN!" fra Hector mens han slap et sværd "Det brændte sku!", Hector gik over til de sværd smeden lige var blevet færdige med og pillede ved dem alle, men ingen passede, lige i det Hector skulle til at gå stilte smeden et stort 2håndssværd frem, med et skæfte af sølv, og der var guldtråde i selve bladet, Hector kunne ikke lade være med at løfte det op selvom det sikkert var meget varmt, men Hector brændte sig ikke men fik en brusende følelse af styrke og glæde og at han kunne blive til noget med dette sværd, Hector smilede stort. Han havde fundet et sværd. Hans sværd. Hector, gik hen og fandt en skulderem (den slags sværdskeder man bruger til 2håndssværd som man oftest har på ryggen), og satte sværdet i, han fandt bare en af læder, som var meget robust, han var ikke den type der absolut skulle være finere end de andre, han var jo bare sig selv.

Angie kiggede skiftevis fra Sophia, og så hen til drengen, der lige udstødte at skrig. Dumt hævede hun spørgende det ene øjenbryn, mens hun nysgerrigt lagde hovedet på skrå. "Din stakkel" svarede hun halvt bekymret, og halt drillende, da han jo ikke så ud til at være kommet noget til. "Jeg hedder Angelie Walentina" tilføjede hun så og nikkede let, mens hun lod blikket løbe henover ham et par gange, som hun jo normalt gjorde med nye mennesker. Det gjorde det jo heller ikke bedre at hun var helt ny og nærmest farede vild, ligemeget hvor hun befandt sig.

"Jeg hedder Hector... Bare Hector, Pans søn..." Han lavede et lille smil, man kunne tydeligt se han ikke var stolt af sin herkomst, for hans far var jo bare en liderlig gud.. Men hans far var også den eneste gud der var død, så mange så ned på ham, som om han bare var en svækling, han var altid nødt til at være dobbelt så god som alle andre til alt for at bevise sit værd, hvilket han også gjorde og for det meste var, men tit så folk stadig ned på Hector og drillede ham, men han gjorde heller ikke noget for at stoppe det, han ignorrede det, han ville ikke slås uden grund, men tog gerne en diskution.

Angia viftede let med den ene hånd, for ligesom at gøre tegn til, at hvem man nu nedstammede fra, var ret ligegyldigt. "datter af Selene" mumlede hun så, da det virkede mest rigtigt, også at præsentere hendes gudedel, når han nu havde været modig nok til at gøre det. Let flyttede hun vægten fra den ene fod til den anden, inden hun let slog blikket hen over ham, for at finde ud af om han var på blåt eller rødt hold. Et skævt smil kom dog husrtigt frem ved synet af det blå bånd, og nikkede derefter anerkendede.

Hector havde bøjet hovedet og mest af alt forventet hån.. Men hun hånede ham jo ikke?, hun faktisk nærmest roste ham, ved at påpege hans bånd, han kiggede mistænkeligt på hende, og man kunne tydeligt se på ham han var mistænksom.. Hvad er hun ude på tænkte han... og kunne ikke lade være med at sige det "Hvad er du ude på?" spurgte han og så lidt mistænksomt på hende, man kunne tydeligvis se på ham han var i tvivl om hun ville være flink mod ham eller bare forsøge at slå ham ihjel, for de fleste andre halvguder hadede ham og afskyede ham, fordi hans far var død.

Mel vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham. han virkede ikke helt som den der meget snaksalige type, ja faktisk havde han næsten ikke sagt et eneste ord til hende, hvilket virkede meget mærkeligt. Desværre var Angie ikke helt så godtroende på nogle områder, og ærgrede sig gevaldigt over, at månelyset ikke kunne ses i smedjen. Det kunne være rart at se sandheden at det han tæntke.

Det gode ved Hector var at hans AHDH, var at han kun kunne holde sine hemmeligheder for sig selv vis det var yderst vigtigt. Hector sagde højt hvad han tænkte "Er du ude på at gøre mig noget eller vil du bare tale?" Hector forsøgte at lyde venlig og smile venligt til pigen men han kom istedet til at smile meget akavet, han lænede sig op mod den ene væg, og kom til at vælte en tom kasse ned på jorden som gav et ordenligt bum, da den landte, Hector smilede bare og lod som om det var med vilje, selvom man tydeligt kunne se det ikke var det.

Angie kiggede meget forbløffet på ham, over den kommentar. Hvor havde han dog fået den idé fra. "Jeg er sgu ikke ude på at røre nogen" mumlede hun halvmuggent, over at få kastet sådan en beskyldning i hovedet. Nu var det jo ikke ligefrem, fordi hun var interesseret i at skaffe sig fjender allerede på sin første dag her på stedet.

"Okay..." mumlede Hector og sagde forklarende "Normalt er alle på mit eget hold og rødt ude efter mig... Bare fordi jeg er Pans søn..." Hector trak lidt på skuldrene og håbede hun ville forstå hvorfor Hector var så mistroisk, men det ville hun jo nok ikke, hun ville bare hade ham resten af livet istedet sikkert.

Angie hævede endnu dummere det ene øjenbryn, over det han fortalte, og udstødte et skuffende fnys. "Jamen.. Halvguder er også bare SÅ egoistiske nogen gange" mumlede hun så, og himlede let med øjnene. "Desuden er der altså ikke noget galt i at være pans søn"

"Det er de, men de har tit ret, desvære..." mumlede Hector "Og jo, for vis du spørger de andre burde Pan være liderlighedens gud.." sagde Hector "Det eneste han har lavet er jo at forføre kvinder.. Og så døde han 'uheldigvis'" sagde Hector og lavede en hovedbevægelse som om han godt kunne regne ud han var blevet myrdet.