Hvorfor er gernert

Årstid:: forår
Dato:: IRL
Dag:: IRL
Tid:: 12:30
Sted:: Søen
Omkring:: der sidder nogle få piger længere hennne som ignorere hende, søen glimtere i solens stråler
vejr:: solen skinner fra en sky fri himmel

Helia sad på græsset et stykke fra søen hun sad og tegnede en kentaur hun næsten lige kommet og der var masse ting som var nye for hende men hun følte alligvel at hun ikke hørte til her fordi alle de andre lod som un var luft men hun var ved at være van til det sådan havde det også været de andre steder hun vippede svagt med den ene fod imens hun betragtede nogle legende ællinger som fulgte deres moder hun fik stik af hjemve hun savnede sin mor hun stoppede med at tegne og lod de mørke øjene glide fra ællingerne imod pigerne men hendes mod forsvandt ganske langsomt og hun valgte at blive siddende hvor hun var hun gav sig igen til vippe med foden igen

// Morfeus drømmens gud er min far//

Helia rettede de næsten sort øjene imod pigen der havde sat sig hun bed svagt læben i det hun fik øje på det blåe bind hun lukkede øjene i for pigen ikke skulle se de sorte øjene for det gjorde tit folk bange når de fik øje på hun åbende munden for sige noget men modet svigte * kom nu tøs sig noget* tænkte hun men holdt øjene lukket

// Skal lige spise//

" virkelig det kan ikke passe" sagde hun forrundret hun ville gerne åbene sin øjene men hun var bange for skræmme hende væk men svagt smil bredte sig over sine læber hun åbende lille revne så hun kunne betragtede pigen " navnet er Helia datter af Morfeus" sagde hun Helia ville ikke fortælle om sin evne da hun syntes den var for besværlig

endnu en gang blev Helia forrundret Hera var jo gud for familie og hun kunne ikke huske det sidste men det var vel også lige meget hun åbende til sidst øjene stirrede på Rhea smilede hun vlle hellere end gerne bytte for hun syntes hendes var besværlig " jeg kan kontrollere andres drømme på nær guder" sagde hun og skar en grimasse hun ville heller være normal óg ikke have gude far som man ikke kunne se men alligevel var med en hun sukkede kort men hun befandt sig alligevel det sted som hun skulle være og hun kunne ikke så meget ved det

" jaer det er surt" sagde hun smilede svagt hendes humør var steget et par grader hun kunne godt Rhea hun flink nok hendes evne var det ene vand til forhold til havd Rhea måtte gemmengå når hun kunne læse folks følelser når hun kom til tænke over det var hendes evne vel bedre og slap for hovdepinen " hvordan kan du holde det ud?" brast det ud af hende hun ville ikke kunne holde ud til havde hovdepine næsten konstant hun bed sig svagt i underlæben og gav slip Hvordan kunne Rhea holde det ud