Catherin look here :P - Look here.

Årstid:: forår.
Dato:: IRL
Dag:: IRL
Tid:: IRL
Sted:: Samlingshytten
Omkring:: få mennesker der sidder ved de forskellige borde
Påklædning:: noget afslappet tøj

der var få mennesker og Hector, sad og ridsede sit navn i et af bordene, og ridsede et billede af en mand med gedeben og normal overkrop, men usædvaneligt meget kropsbehåring, men alligevellet var han på en måde smuk.
han kiggede rundt på de andre som sad og lavede forskellige ting og nogen skrev også deres navne i bordene.

En lavmælt gaben lød fra et af de borde der var tættest på den store trædør. En blond pige sad og gabte stille, mens hun tålmodigt ventede på hvad der skulle ske. Hendes udseende var genkendeligt og næsten alle vidste hvem hun var, ligeledes med hendes kusine og fætter. Hun sukkede lidt og kiggede rundt. Der sad en masse og tegnede på deres borde, men Catherin sad og skrev sit navn i bordet med et lille lyn der røg ud af hednes finger. Hun sukkede lidt og skrev så sin fars navn neden under. Zeus Det var derfor at folk kendte hednes navn, men det var kun få der kendt hendes alder. Alle troede hun var 17 år, men det var hendes udseende der narrede dem. Denne unge kvinde var 20 år gammel og havde boet i denne lejer siden hun var 1 år gammel. Hunk endte ikke meget til hendes mor, men endnu mindre til hendes far. " Kedeligt " hviskede hun med den blide stemme og hendes læber bevægede sig hurtigt som lynet.

Hector så lidt op og så den smukke lyshårede, tordenguds datter.. et henrivende syn.. Alle vidste hvem hun var og alle drengene talte om hende og drømte om hende, det vidste Hector godt, og han havde desuden også hørt mange af sine holdkammerater tale om hvad de ville gøre ved hende vis de en mørk aften mødte hende helt alene, men Hector havde altid grinet af dem for han vidste hun ville have dræbt dem før de så meget som nåede at åbne deres bukser, eller stirre efter hende, men han selv skulle ikke nyde noget han skulle ikke nedgøres af den øverste guds datter, men han havde alligevellet lidt svært ved at få øjnene fra hende, han hev en blok papir op og en blyant og begyndte langsomt at lave en skitsetegning af hende.

Catherin sukkede dybt, da de store døre gik op. En kentauer gik ind og hilste venligt på alle sammen. Hun kiggede lidt rundt og Kentauren (Hr.Burn) gik hen til hende. Hans ansigt var venligt, men dog også alvorligt. " Catherin. Hvad har du lige lavet ved dit bord?" kom det fra ham og Catherin fniste lidt. " Undskyld hr.Burn Men jeg havde ikke andet at lave " lød hendes blide stemme gennem rummet, da hun havde rejst sig op. Hun kiggede undskyldende på ham, mens hendes blik kiggede rundt i hytten. Der var en dreng der fangede hendes opmærksomhed, men han tegnede. Hun trak lidt på den ene skulder og satte sig ned igen, mens hun stadig kiggede på ham ud af øjekrogen. Catherin smilte til ham, men vidste ikke om han lagde mærke til det.

Han opfangede smilet og han blev ved med at se op på hende og så ned på papiret og tegne et par sekunder, og så kigge på hende og tegne et par sekunder, han fik også kenotaueren med som stod og talte til hende, efter et par minutter mere på den måde havde han noget der kunne ligne hende og kenotaueren ret godt på lidt afstand, men hendes ansigt sås tydeligst kenotaurerens var lidt uvisket og ufærdigt, og havde nogen grove træk, men det var med vilje, så han ikke tog alt fokus fra hende på billedet, han overvejede at kalde på hende og vise hende det og sagde "He..." men besluttede sig så for at lade være og kiggede ned på papiret igen og underskrev det - Hector, Hector rejste sig og gik væk fra bordet, men lod blyant og blokken med papiret ligge, hvor billedet var på.

Catherin kiggede tilbage på ham og rejste sig hurtigt. Hun gik hen mod bordet, hvor han havde efterladt sin tegning og blayant. Nysgerrigheden gnavede i hende, så hun kiggede ned på blokken. Et svagt gisp forlod hendes læber og hun stirrede lidt på tegningen. Den var smuk, men ikke fordi hun var der mere fordi den var tegnet så smukt. Hun kiggede efter ham og kunne ikke helt få øje på ham. Et grin smil formede sig om hendes læber. Han var en god tegner. De blå/grønne øjne gled ned til navnet og hun åbnede langsomt munden. " Hector " sagde hun så, men det lød mere som et spørgsmål.

Hector blev helt spændt i ryggen man kunne sagtens se han var Hector, men han turde ikke vende sig om, men efter et halvt minut bestemte han sig for at vende sig om meget langsomt, og sagde stammende "D-det E-e-er Mm-ig." han stammede ikke normalt, men han så hun havde fat i hans blok og sank en klump "Undskyld" sagde Hector og rakte hånden langsomt ud efter blokken, han håbede ikke han havde provokeret hende, han skulle ikke ligge sig ud med den store Zeus, og der var ingen tvivl om at den store Zeus sikkert ville blive gal på ham vis han gjorde Catherin gal.

Catherin grinte lidt og kiggede på drengen, der så nervøs ud. Et smil formede sig om hendes læber og man kunne tydeligt se at hun ikke var sur eller irriteret. Hendes øjne hvilede på ham og hun gav ham elevator-blikket. Hun trak lidt på den ene skulder og gik hen mo dham, mens hendes hår fulgte hendes bevægelser. " Du skal ikke undskylde, det er smukt " sagde hun og smilte, mens hendes blik nu hviledepå tegningen. Den var overnaturlig smuk. Hun lagde hovede ldit på s¨krå o gkiggede så på Hector igen. " Men hvorfor tegnede du mig?" spurgte hun en smule nysgerrigt.

Hector så ned i jorden fordi han blev rød i hovedet som en skolepige der havde lavet noget personen ikke måtte, og trak på skuldrene før han svarede hende, han svarede meget langsomt "Fordi... Du er... Fordi du er køn." sagde han, og forventede en lussing, for han var jo ikke Pan, han vidste hans far nok havde fået noget andet, men han forventede den sædvanelige lussing, fordi han spændte kæbemusklerne, og trak vejret dybt mens han så småt kiggede mellem hende og gulvet.

Catherin grinet og studerede hans rødmen, den var en smule sød. Hun sukkede lidt og havde allerede gættet hvem hans far elelr mor var for en gud. Hun klappede ham drillende på hovedet og smilte varmt til ham. " Du skal ikke være nervøs, for jeg slår ikke " sagde hun og smilte drillende. De fleste kendte også Catherin fra det fag de havde hende i, Våbenføring. Hun sukkede lidt og begyndte at gå langsomt hen mod døren. En masse hilste på hende, men hun gik i sine egne tanker. Hector var helt sikkert søn af Pan.

Hector tænkte sig ikke om men gik sådan lidt efter hende og spurgte halvhøjt "Vil du have tegningen?" han vidste ikke helt om hun ville have den men det ville hun sikkert godt og så var det mindste han kunne gøre at give hende den, Hector pillede papiret men tegningen af hans papirsblok og rakte den til hende, selvom han godt nok stod lige bagi hende, hun ville jo nok vende sig om som folk normalt gjorde når man talte til dem, for de fleste talte ikke til folk mens de havde ryggen til dem, det var meget unormalt, og det vidste de fleste halvguder også.

Catherin vendte sig hurtigt om og gispede svagt. Hun havde ikke regnmet med at han stod så tæt på hende. En svag rødmen formede sig i hendes kinder, mens hun kiggede på ham. " Jo tak " sagde hun hurtigt og vidste ikke helt om hun skulle træde tættere på ham eller gå længere væk fra ham, så hun blev stående. Hun bed sig lidt i læben og kiggede ned af ham igen. Han så virkelig godt ud. Tænderne blev presset længere ned i hendes læbe, da hun fandt ud af hvad hun tænkte. " Øhn.. Tak for det, Hector " sagde hun hurtigt og ubevidst tog hun et lille skridt tættere på ham, mens der var et varmt smil på hendes læber.

"Det var så lidt" sagde Hector rød i fjæset og ignorrerede nogen drenges ondskabsfulde stirren efter Hector, efter båndene på drengenes arme, at se, var de fra det blå hold. Som Hector. De så ham lidt som en slags forræder. Hector vidste ikke hvorfor, det gjorde de altså bare. "Hvad hold er du på?" spurgte Hector og smilede til Catherin. Det kunne han nemlig godt tænke sig at vide, han havde ikke lagt mærke til om hun gik med et armbind, men Hectors havde en tydelig blå farve, så man kunne næsten regne ud at Hector IKKE var rød, men blå.

Catherin trådte tre skridt væk fra ham, hurtigere end lynet. Så stod hun og kiggede på ham, mens hun tænkte lidt over hvad hun ville sige. " Jeg er på der røde hold, men derfor behøver du ikke at hade mig ?" sagde hun og sendte ham et drillende smil. Hun sukkede lidt og kiggede over hans skulder, hvor drengene sendte ham onde blikke. Drengene blev stille, da Catherins øjne begyndte at lyne. Drengene forvsvandt hurtigt, ligeledes med lynene i hendes øjne. Hun sukkede lidt og smilte så blidt. " Nu vil du sikkert se mig som en fjende fordi jeg er på Rød og du er på blå " sagde hun stille og trådte et lille skridt væk fra ham igen.

"Nææh" sagde Hector "De røde behandler mig i det mindste bedre end de blå selv gør" sagde Hector og trak lidt på skuldrene, for det var jo sandt, der var faktisk stort set ingen fra det blå hold der viste ham den respekt han fortjente, og behandlede ham venligt, lige meget om han behandlede dem venligt, men folk kunne jo godt lide at se ned på den døde Pans søn, for så længe Pan jo var død, var der ingen til at beskytte Hector, men de havde jo nogen guder til at beskytte dem, så Hector kunne bare prøve på noget, og han ville få en gal og stærk gud på nakken, og den gud ville sikkert også tale med Zeus, som sikkert også så ville prøve at dræbe Hector, så derfor kunne han vel lige så godt holde lav profil, tænkte han.

Catherin kiggede på ham og smilte lidt. Hendes øjne havde et specielt glimt i sig, men det var ikke særlig nemt at se. Hendes blå/grønne øjne hvilede på hendes fødder og hun gjord emine til at gå. Hun var ikke sikker på om hun ville føle noget for ham vis hun blev her længere, men hun ville ikke tage chancen. Et suk forlod hendes læber, mens hun vendte om på hælen og langsomt begyndte at gå. På en måde forventede hun at han fulgte efter hende, men på den anden side håbede hun det modsatte. Catherin violle gerne tale med ham, men hun ville ikke få mærkelige følelser for ham. Hun bed sig i læben og kiggede hurtigt tilbage på ham, mens hun gik hen mod dørene. Hun vidste at vis hun sagde noget nu ville hun bare få den mærkelige følelse.

"Må jeg ikke godt tegne dig ved søen ved solnedgang?... Det ville se meget meget bedre ud." sagde Hector, og smilede til hende, for det ville jo se meget bedre ud vis han tegnede hende sådan, og hendes øjne ville matche søens vand og håret, den nedgående sol, tænkte Hector smilende og sagde "Dit hår vil matche solens nedgang og dine øjne, ville passe godt til vandets skindene farve om aftenen." Hector samlede hurtigt sine ting og gik op på siden af hende og smilede bredt til hende, han snakkede ikke meget denne gang, men det var ofte han ikke talte med folk i flere dage.

Catherin stoppede op og kiggede på ham. Hendes øjne smilte, og hendes ansigt var venligt. " Vis du vil ?" sagde hun stilleo g den lyserødmen blev en en størrer rødmen. Hendes øjne hvilede roligt på ham, hvorefter hun stoppede. Hendes øjne stirrede fortryllet på ham, men hun prøvede at ignorer det. Hende smil blev en smule varmere og størrer. Hun fik en slag kildren i maven, men hun vidste ikke hvorfor. Langsomt tog hun et skridt tættere på ham, men hun vidste ikke hun gjorde det. " HVornår så?" spurgte hun og kunne flyve væk i hans øjne..

"Når du vil." sagde Hector og ville ikke trænge sig på, han gik bare og tegnede de ting, og personer de nu gik forbi på vejen, derhen hvor Catherin nu ville hen, han kunne ikke huske om han havde præsenteret sig for hende men det var også lige meget for hun vidste åbenbart godt hvem han var, og han vidste bestemt godt hvem hun var, alle hans 'venner' og holdkammerater var jo vildt forelskede i den smukke tordenguds barn, de vidste den der ægtede hende fik magt og en smuk hustru, men det vidste hun vist også selv, så det var sikkert derfor hun ikke gad at være sammen med nogen, ellers tænkte hun bare ikke over det.. Hector vidste det ikke helt det måtte han tænke noget mere over.

Catherin kiggede på ham og smilte lidt. Hendes øjne hvilede på ham, mens hendes rødmen blev en smule størrer. Hun prøvede på en mærkelig måde at forestille sig me den familie. Et lyn slog ned gennem hende, og fyldte hende med varme. Hun rødmede svagt igen og kiggede på Hector ud af øjekrogen. " Hmm.. Hva med ved søen?" spurgte hun med en blid stemme, som også var en smule forlegen.

"ja da, det er et godt sted" smilede Hector, og kiggede på hvad han havde fået tegnet på sit papir, han havde nogen få kaniner, træer og et par andre halvguder, som dyrkede sport, det var hvad han havde fået ud af at kigge på de andre mens han tegnede, han syntedes tegningen var dårlig med underskrev den alligevellet som med alle hans tegninger, folk skulle jo vide han var kunstneren og ikke en eller anden totalt fremmed, som han alligevellet ikke kendte, som godt kunne lide at tage æren for andre folks hverker, det gad han bare ikke.

Smilet formede sig om hendes læber, mens han snakkede. Han havde en flot stemme, og han var også selv flot af udseende. Hun bed sig lidt i læben og vidste ikke helt om hun kunne tillade sig at få følelser for ham, da han jo vra søn af Pan. Hun trådte et lille skridt tættere på ham, så hendes hovede kun var få cm væk fra hans. Hendes læber rørte blidt hans kind, hvorefter hun mærkede sine kinder varme op. Hurtigt trådte Catherin væk fr aham og hastede ud igennem døren, på vej hen mod søen. De elegante skridt var hurtige og hendes hår hoppede i takt med hendes hurtige skridt. Catherin håbede på en måde at Hector fulgte efter hende, men det ville blive endnu mere pinligt vis han så hende rødme.

Hector smed måbende alt han havde i hænderne til det gik op for ham at hun løb, han lavede sig en en gepard og spænede efter hende og var i løbet af ingen tid oppe på siden af hende hvor han transformerede sig tilbage til sin egen krop og blev ved med at løbe ved siden af hende til hun stoppede, for han kunne ikke tillade at stoppe hende, det var jo Zeus datter, så han kunne intet bestemme, han kunne først tale med hende når hun stoppede, og det håbede han snart hund gjorde, for han vidste at en af dem ellers ville ende med at blive dødtræt.

Cetherin stoppede med det samme Hector løb ved siden af hende. Hendes ansigt var helt rødt, som en tomat. Hendes øjne hvilede på ham, mens hun ventede lidt med at stoppe. Endelig stoppede hun hurtigt op og kiggedepå ham. " Hvorfor løber du efter mig ?" spurgte hun stille og hendes øjne gled fra hans ansigt ned til hendes fødder. Hun var forlegen, men på en måde glad. " Gjorde jeg noget forkert?" lød hendes stemme, men den knækkede over. Catherin sukkede svagt og kiggede op på ham igen. Hendes smilte var blidt og en smule forsigtigt. Hun bed sig i læben og trådte ubevidst et skridt tættere på ham.

"Nej.. Du kyssede mig..." sagde Hector og stillede sig også et skridt nærmere hende, han skulle til at kysse hende på munden men lod være, han ville ikke stå i unåde hos hende, selvom han havde lyst til at kysse hende, det ville da bare være for dumt at komme i unåde hos Zeus datter, han frygtede Zeus og Zeus vrede rigtigt meget, sikkert mere end de fleste andre, ikke fordi Zeus nogensinde havde gjort ham noget, - tvært imod, men dette var Zeus datter og hende ville han sikkert passe på, for alle fædre passer jo specialt godt på deres døtre, og havde dette ikke været Zeus datter havde hun fået et kys, lige på munden.