INGEN GÅR DERIND!! Okaé??

Alice piftede høj og en stor hund kom frem fra skoven eller faktisk var det en anden ulv den var en mørkebrun farve
Alice hviskede noget i dens øje og hun-ulven snussede i luften og begyndte langsomt at gå og Alice fulgte med " kom" sagde Alice
smilene til Sophia "det her er Mira eller det er det jeg kalder hende hun er alfaen i hendes flok og jeg spurte hende om hjælp til
at finde ungen " sagde Alice det var ikke fordi hun kunne snakke direkte med dyr hun havde bare kendt ulven siden den var hvalp så hun
viste godt hvordan man kunne komunikere med den

Sophia gjorde store øjne. Hun havde aldrig set nogle halveguder som kunne noget som det, når det ikke var deres evne. Hun kunne ikke sige andet end: "Wow," Hun fulgte bare efter hende, men kom så tilbage til virkeligheden. Denne ulv kunne da ikke finde den lille ulveunge, når ingen af de andre dyr hun havde snakket med, kunne. Men hun håbede alligevel.

"hun er jo selv en ulv så det er nemmere for hende end de andre dyr at finde ulveungen " sagde Alice
og de gik længere ind i skoven dig stoppede Mira flere gange og skiftede retning som til højre eller venstre
og Alice gik roligt efter


//du bedstemmer når de finder ungen xD

Sophia fulget tavst efter, ikke fordi hun var sur eller noget, hun lyttede bare. Efter knækkede grene, eller puslen i buskaset. Hendes øre var næsten ufejlbarlige, men hun blev nød til at koncentrere sig.

Alice sagde ikke noget fordi hun ikke sidste hvad hun skulle sige hun kiggede bare til siderne for at se
om der var noget

Sophia åbnede munden for at sige noget, men så hylede hun krigerisk, og kastede sig ind i krattet. "Denne gang slipper du ikke!" hvinede hun glad, og knugede den lille, hvide pelstot ind til sig. "Jeg har dig!"